Neddykket i Østersøens habitater
Under en enkel dykker- eller snorkeltur støder man for det meste på forskellige habitater og bofællesskaber, som griber ind i hinanden. De her nævnte film i lang eller kort udgave belyser hvert enkelt levested og giver eksempler på de typisk forekommende arter. Når Materialet-downloades, kan alle film hentes separat.
En stor del af Østersøens havbund er kendetegnet ved store områder med sand og slik. De fremherskende betingelser varierer; faunaen over jorden er således nødt til at kunne tilpasse sig eller være mobil. Mange dyr graver sig ned i undergrunden for at have et mere stabilt sted at bo.
Det sker ofte, at man først får øje på alt det liv, der gemmer sig i den bløde bund, når man kigger efter endnu engang. Muslinger, snegle, krabber og orme graver sig ned i jorden for at beskytte sig mod fjenderne, og også bundfiskene, såsom panserulk og skrubber har tilpasset sig optimalt til livet på bunden af havet.
Ålegræsenge har stor betydning for flora og fauna. De har samtidig en vigtig funktion, idet fiskene og forskellige hvirvelløse dyr vokser op her og benytter dem som gydeplads. Ålegræs stabiliserer undergrunden og med de tætstående ålegræsser udgør de et særligt habitat.
Hvis man kigger godt efter, kan man få øje på forskellige snegle og krabber samt søpunge, som sidder og hygger sig på ålegræsserne. På havbunden mellem rødderne leder fisk, skorpioner og tangspræl tilflugt og næring. Men også i Østersøen er ålegræsenge truet.
Fast bund i Østersøen findes næsten ikke. Derfor vokser der ofte blåmuslinger, sønelliker og blæretang på sten, træstykker eller oven i købet på affald, der smides i havet. Tætte skove af alger fremmer derimod bosættelser af rejer, krabber og stimefisk.
Havkarusser og unge torsk foretrækker at opholde sig mellem klipper og sten. Stenbider-hannen bevogter ynglen, som lever på den hårde bund. Søanemoner og små mosdyr sidder fast hele livet, hvorimod blåmuslinger og søanemoner er lidt mere bevægelige.
De biogene rev, der forekommer i Femern Bælt-regionen, dannes hovedsageligt af blåmuslingerne. Der er et relativt stort antal af de ledsagende arter i Østersøen. En central betydning har desuden plantebevoksningen med de store alger, såsom sukkertang og rødalger.
Revene er tæt bevokset med blåmuslinger og er et af de habitater i Østersøen, der er beskyttet ved lov. Muslingebankene er habitat, næring og gydeplads for diverse hvirvelløse dyr og fisk. Her lever rigtig mange arter. Ydermere har muslingerne en rensende funktion for Østersøen.
I det største, men mest ustrukturerede levested uden muligheder for at gemme sig, er de levende dyr nødt til at udtænke strategier for at kunne overleve på åbent hav: Stimeadfærd hos fisk, gift hos vand- og brandmændene, gasvakuoler hos plankton og transparens hos krabberne.
I nærheden af kysten er det næringsrige vand levested for plankton såsom mikroalger, som står i begyndelsen af næringskæden i Østersøen. Rippe- og storgopler samt fisk lever af plankton og er derfor specialiseret i at leve på åbent hav.