Udpegelsen af Natura 2000-områder

Natura 2000-netværket omfatter de fredede områder iht. fugledirektivet samt områderne iht. habitatsdirektivet.

• Fuglebeskyttelsesdirektivet: Dette direktiv regulerer beskyttelse af alle vilde fugle i EU, som er på træk. Det er ikke kun de enkelte fuglearter, der beskyttes, men også vigtige ruge- og hvilepladser samt overvintringsområder. I Femern Bælt-regionen er f. eks. den østlige del af Kiel Bugt en vigtig hvileplads for ænderne.

• Habitatsdirektiv: Dette direktiv definerer beskyttelsesværdige habitat-typer, som f.eks. rev, overskyllede sandbanke eller saltenge. Der nævnes imidlertid også "arter med fælles interesse", med levesteder, der skal beskyttes. I Femern Bælt drejer det sig f.eks. om marsvinet og sælen.

Natura 2000-områder skal dokumenteres i henhold til fugledirektivets bilag I med de opførte fuglearter samt i henhold til habitatsdirektivets bilag I og II med de opførte habitat-typer og dyrearter. Mange andre dyrearter nyder også godt af disse fredede områder, så Natura 2000 yder et væsentligt bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i Europa. Med over 20 % af områderne i EU omfatter Natura 2000 de største habitat- og fuglebeskyttelsesområder i hele verden.
 

Administration af Natura 2000-områder

Der er blevet udarbejdet bestemmelser om beskyttelse af disse områder. Det betyder imidlertid ikke, at mennesket udelukkes fra disse områder og ikke må benytte den. Det drejer sig meget mere om en gennemgribende bæredygtig administration af de fredede områder. Eksempelvis drøftes de økonomiske og sociale interesser, som sammenholdes med målsætningerne for beskyttelsen for at sikre habitatsdirektivets krav om forenelighed.

Delstaterne i Tyskland er ansvarlige for valg, beskyttelse, administration og finansiering af Natura 2000-områderne på land og ved kysterne.

Forbundsrepublikken er derimod ansvarlig for 12-sømil-zone, i den eksklusive økonomiske zone (EEZ). I Danmark udpeges Natura 2000-områderne af staten.
 

Marine naturtyper og arter

På grund af forekomsten af særligt truede og beskyttelsesværdige marine naturtyper og arter er flere beskyttede havområder i Femern Bælt-regionen blevet fredet.

Til de marine habitattyper, som er opført i bilag I i habitatsdirektivet, medregnes følgende:

• Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand:
  En sandbanke er en ansamling af sand eller grus, som kan nå op til vandets overflade, men kommer ikke til syne ved lavvande. De kan være uden bevoksning eller sparsomt bevokset med alger og havgræs. Den særlige fauna, der vokser i sandet, er næring for bl.a. vandfugle og fisk.

• Flodmundinger:
  Æstuarier er flodmundinger med regelmæssig brakvandspåvirkning. Inkluderet er de tilgrænsende kystområder, der dækkes af vand. Her ses brakvandssiv, brakliggende vandområder, vadehav, saltenge og buske.

• Mudder- og sandflader blottet ved ebbe:
  Ved Østersøen med ringe tidevandsbølger medregnes også forstrande med de bløde bunde. De er uden bevoksning eller sparsomt bevokset (f.eks. med ålegræs) og har en bundfauna, rig på arter. Forstranden er et vigtigt næringsområde for vandfugle med særlig betydning for trækfugle i forbindelse med rugning, hvile og overvintring.

• Kystlaguner og strandsøer:
  Laguner er et lavvandet område, der er vidtgående eller fuldstændig adskilt fra havet med midlertidig saltvandpåvirkning. De er ofte kun adskilt fra havet af smalle strand- eller stenmure, og når vinterens stormflod rammer dem, trænger havvandet igennem. Laguner er et karakteristisk balancerende element ved kysterne. Saltindholdet og vandstanden i strandsøerne kan variere meget.

• Større lavvandede bugter og vige:
  Habitattypen omfatter generelt flade havområder, hvor sollys kan trænge igennem; store vandplanter har dermed mulighed for at vokse. Ålegræsenge, som permanent er dækket af vand, er et af de mest produktive habitater med mange arter og er, ligesom bugterne og bassinerne en del af Østersøen. Afhængig af området forekommer der forskellige substrater (hård- og blødbund); de er uden bevoksning eller bevokset med ålegræs.

• Rev:
  Rev er en undersøisk ryg af hårde substrater, som permanent er dækket af vand, men kan komme til syne ved lavvande. I Østersøen kan det være geogene klippedannelser, aflejringer og sten, men også biogene hårdsubstrater såsom blåmuslingebanker. Rev har hyppigt en karakteristisk makrofauna.

I den vestlige Østersø lever der desuden pattedyr og fisk, som ifølge habitatsdirektivet har beskyttende status i hele EU. I den vestlige Østersø er der blevet benævnt flere fredede områder på grund af udbredelsen af marsvin, gråsæler og spættet sæler. Hertil kommer talrige vand-, hav- og kystfugle, primært dykkerfugle, lommer, lappedykker, ænder og svaler; til dem har man indrettet et fuglereservat i regionen. De benytter primært det åbne hav som næringskilde og hvileplads, men også som rugeområde.